Slanger i mosen...

På "slange safari" i mosen i dag, havde vi heldet med os flere gange, og fandt både han og hun hugorme, skarnbasser i parringshumør og en bjørnespinderlarve.

Mosen er hjemsted for mange hugorme, da den har alt hvad et hugormehjerte kan begære. Fladen hvor hugormene lever, ligger hvor to landskaber mødes, skoven og mosen, og har derfor rigelig varieret føde for hugormen. Den lever af frøer, stålorm og firben fra mosen og mus og fugleunger fra skoven.

Hugorme er Danmarks eneste giftslange og bliver oftest mellem 40 og 80 cm lang. Hugormen er et krybdyr, altås et hvirveldyr der ikke behøver vand for at udvikle sig. Krybdyrene er vekselvarme og dvs. at deres kropstemperatur varierer efter omgivelserne. De er afhængige af solvarme for at kunne bevæge sig hurtigt, og i dag var de temmelig hurtige, da det var dejligt forårsagtigt i vejret.

De hugormen der lever nær skoven, som her, er mere giftige end de hugorme man finder andre steder hvor de luver udelukkende af frøer. Frøerne æder de nemlig hele og har derfor ikke behov for at forgifte dem, hvorimod musen først bliver bidt, og derved får gift sprøjtet ind i kroppen, hvorefter slangen følger musens spor og finder den eneten død eller døende, og så æder den. Slangens gift indeholder fordøjelses stoffer, så musen er lettere at fordøje for hugormen, når giften har været i kroppen en tid.

Hugorme lægger ikke æg, men udruger æggene inde i kroppen. Det kaldes at de er "ovovivipar", og ser ud som om de føder levende unger, når de små unger kommer direkte ud af moderen. Dette er en tilpasning til vores kolde nordiske egne, hvor det ikke er varmt nok til, at æggene kan ruges ud i solen.

Hugormene har forskellig farve alt efter om det er en han eller en hun, og farven er også egnsbestemt. Hanneren omkring Vejlbo mose er grålige med sort zig-zag stribe. hunnerne er mere gyldenbrune end hunner andre steder i landet, hvilket sandsynligvis skyldes, at den første hun der slog sig ned i området, har haft denne farve.

Hugorme foretrækker at leve hvor der er dække for luftbårne fjender. De kan svømme og klatre i træer.

Skovskarnbasserne så ud til at være i forårshumør og en han med fin blålilla mave, jagtede en hun, og så ud til at hygge sig. Vi havde to piger med, som syntes skarnbassen var sjov, den kildede, og når man forsigtigt lukkede hånden om den, kunne man hører hvordan den knirkede og kradsede på sine dækvinger inde i hånden.

Skarnbassen er stærk og lever mest i friskgødning fra pattedyr som den graver gange under hvor den transporterer gødningen ned til sine unger.

Vi så også en lille bjørnespinder larve, som en dag forpupper sig, og kommer ud igen som en sommerfugl...