søndag den 30. marts 2008

Næsten forår.....

Der sker ikke så meget i forhold til planterne omkring mosen i øjeblikket. I dag gik jeg en tur derude sammen med min mor, som havde sin "Lademanns naturfører" med!

Vi fandt en del planter, som ikke lige var til at identificerer, men det arbejdes der på :)
Rundt om mosen er der store områder med mosepors (myrica gale). Lige nu er den velegnet til april-snaps, og vi tog en buket med hjem - til en vase.

Porsen vokser i næringsfattige områder og klarer sig ved, at der på rødderne dannes små knolde af kvælstofsamlende strålesvamp.

Hunnerne (som vi ikke kan finde endnu) er små gul grønne frøstande mens hannerne består af planter på 30-100cm med rødlige rakler. Porsen har været brugt til mange ting i tidens løb: den har en gavnlig virkning på bylder, betændelse i ørerne, næseblod og diare. Desuden virker den imod lopper og lus og virker også imod hekse og trolde.





På den anden side af mosen fandt vi en lille plet med anemoner.... Og da vejret også var rigtigt fint, kom vi i forårshumør og drak vores kaffe i solen på en bænk mens vi nød synet af mosen i forårssol........

Ingen kommentarer: